Sidste weekend besøgte vi Mudchute Park & Farm, der er en bybondegård i Docklandsområdet i det østlige London.
Mudchute, med 13 ha jord, er Londons største bybondegård. Området er omringet af træer og buske, og det føles som at være langt ude på landet – Det er kun Londons skyskrabere der stikker op bag træerne, som afslører at man faktisk befinder sig midt i en storby.