Amsterdam, april 2019

Amsterdam – en by med vand og blomster og kaotisk cykelkultur. Et dejligt gensyn, efter rigtig mange år. Storbyferie med hygge, og med lidt studier på planter og andet spændende grønt. Og så var anledningen jo også Tates runde fødselsdag som vi ønskede at fejre under rolige omgivelser, altså uden at skulle organisere en fødselsdagsfest eller -reception 😉

Tiden gik meget hurtigt. Det var nu bare en lang weekend. Vi fik set en del, men der var også rigtig mange spændende ting der må vente indtil næste besøg. Til Amsterdam skal vi helt sikkert igen.

Vi spiser pandekager i The Pancake Bakery.
Posering foran Rijksmuseum.
Flere pandekager 🙂
Hortus Botanicus, en af de to botaniske haver i Amsterdam. Lille, men mangfoldig.
Læs mere: www.urbangardening.dk/hortus-botanicus-amsterdam
Fødselsdagsfrokost i indonesisk stil. Holland har jo været kolonimagt i Indonesien (Hollandsk Ostindien 1800-1949), og forbindelsen holder vidst stadig. Man kan altså få rigtig god indonesisk mad i Amsterdam.
Fødselsdagskage og -kakao. Og fødselaren tjekker hilsener på Facebook.
Keukenhof blomsterpark (i Lisse, ca 30 km sydvest for Amsterdam) er med sine 7 millioner tulipaner og andre forårsblomstrende løg en af de allerstørste blomsterhaver i verden.
Læs mere: www.urbangardening.dk/keukenhof-blomsterpark-i-holland
Bloemenmarkt er et blomster- og plantemarked, hvor boderne er bygget delvis på store flydende platforme.
Læs mere: www.urbangardening.dk/bloemenmarkt-amsterdams-flydende-blomstermarked
Flydende bynatur. Forskellige land- og vandplanter monteret på flydende platforme i de ellers golde kanaler tilbyder ly og redeplads til vandfugle, og fisk og padder lægger deres æg mellem rødderne.
Læs mere: www.urbangardening.dk/flydende-bynatur-i-amsterdams-kanaler
Pink Point, der ligger på hjørnet af Westermarkt og Keizersgracht, er Amsterdams officielle LGBT+ informationskiosk . Her kan man få info om Homomonumentet (der ligger lige ved siden af) samt generel information, kort og pjecer vedrørende LGBT+ miljøet i Amsterdam. Souvenirer og postkort sælger de også. Og de fleste kunder i butikken ser egentlig ud til at være diverse turister, der tilfældigt er kommet forbi.
Ved Westermarkt/Keizersgracht ligger også Homomonument. Det er et mindesmærke for bøsser og lesbiske, der har været udsat for forfølgelse af nazierne på grund af deres homoseksualitet. Mindesmærket er formet af tre store lyserøde trekanter lavet af granit, som så sammen danner et endnu større trekant. Den ene trekant er formet som trapper og en platform hvor man kan komme ned ved vandet i kanalen.
Natteliv i Reguliersdwarsstraat