Ørestad - min bydel

Vi var blandt de første beboere i Ørestad, og det at have set en ny by vokse op omkring os har skabt en særlig, personlig forbindelse til området. I starten var vi kun en lille håndfuld mennesker, og de fleste kendte hinanden. I dag bor her omkring 30.000.

At flytte til et sted uden en lang, indgroet bylivshistorie gav også mulighed for at være med – i fællesskaber, i små initiativer og i den måde hverdagen formes på. Det er en anden oplevelse end at flytte ind i en allerede etableret bydel.

Der findes mange fortællinger om Ørestad. Denne her er min vinkel – om det, jeg selv har oplevet og observeret, været en del af og har minder fra. Og om det, jeg fortsat vil gerne arbejde og bidrage med.

Ørestad er et byudviklingsområde i det sydlige København, og hører under den administrative bydel Amager Vest. Området strækker sig cirka 6,5 kilometer langs metrohøjbanen fra det centrale København i nord til Naturpark Amager i syd.

Udviklingen startede i 1990'erne som en del af planen om at forbinde København med Øresundsregionen. Ørestadsselskabet (nu By & Havn) blev etableret i 1993 for at styre udviklingen, og i 1994 blev grundplanen lagt af en international arkitektkonkurrence. De første boliger stod klar i 2004 – og bydelen er stadig under udvikling.

Ørestad er opdelt i underdistrikter, men der er en del forvirring om, hvor og hvordan grænserne går. Tre, fire, fem eller måske seks områder – alt efter om man følger Københavns Kommune, grundejerforeningerne eller By & Havn, og om man regner Bellakvarter og Fælledby med. Den mest almindelige og praktiske er opdeling i fire kvarterer: Ørestad Nord, Amager Fælled, Ørestad City og Ørestad Syd.

^{Metroen binder Ørestads kvarterer sammen. Udsigt fra DR Byen metrostation (Ørestad Nord) mod syd}

De forskellige kvarterer bindes sammen af metrolinjen gennem Ørestad. Og helt fra starten har metroen været afgørende for bydelens planlægning og udvikling og tænkt som det centrale transportmiddel – både internt og til resten af København.

Ørestad har samtidig spillet en økonomisk rolle i metroens udvikling, da indtægterne fra salg af byggegrunde har været med til at finansiere metroanlægget. I begyndelsen lå Ørestad og metroen jo også i samme udviklingsselskab, Ørestadsselskabet, men blev senere opdelt i By & Havn og Metroselskabet.

I den daglig tale og i grundejerforeningernes arbejde forstås Ørestad Nord som området mellem Njalsgade, Amagerfælledvej, Grønjordsvej og Ørestads Boulevard. Følger man derimod Københavns Kommunes administrative kvarterinddeling, er også Amager Fælled inkluderet i Ørestad Nord.

Ørestad Nord – vores nabolag – var det første område i Ørestad, der stod klar til beboere. Området hed oprindeligt Ørestad Universitetskvarteret, men navnet blev ændret til Ørestad Nord, da “Universitetskvarteret” blev vurderet for snævert. Kvarteret skulle nemlig også rumme store medieinstitutioner som DR Byen og boliger – ikke kun uddannelsesinstitutioner.

Vi flyttede ind i sommeren 2004. I begyndelsen boede vi midt på en stor, mudret byggeplads, hvor støv, stilladser og midlertidige hegn var en del af hverdagen. Det var lidt hårdt indimellem, men alligevel spændende og positivt, fordi vi kunne følge kvarteret vokse uge for uge.

^{Blomstrende natur i Ørestad Nords bypark, Grønningen}

Efterhånden blev bygningerne, vejene og kanalen færdiggjort. Folk flyttede ind. De første butikker åbnede. Og mudderet blev til en grøn og blomstrende bypark.

I dag er der dog stadig et par tomme byggegrunde, der venter på at blive udviklet, og enkelte steder hvor der skal ombygges. Blandt andet skal DR Byen metrostation udvides, når en ny planlagde metrolinje kommer til.

Vores boligkompleks – Karen Blixen Parken – består af seks bygninger, hvoraf én rummer vores andelsboligforening, mens de øvrige er leje- og ejerboliger. Det giver området en blandet beboersammensætning.

Placeringen er noget af det, jeg sætter mest pris på. Til den ene side ligger kanalen med sit rolige vand; til den anden side ligger byparken Grønningen som en overgang til Amager Fælled.

Nærheden til Københavns Universitets Søndre Campus og de mange kollegier præger området tydeligt. Her mødes studieliv, byliv og boligliv i en energi, der både løfter og udfordrer. Rytmerne er ikke altid de samme, og de festende studerende kan indimellem kollidere med behovet for nattesøvn hos dem, der skal op og på arbejde næste morgen.

^{Karen Blixen Parken, juli 2003}

Ørestad Kulturforum opstod i Ørestad Nord omkring 2003 som et af de allerførste borgerdrevne initiativer i vores helt nye bydel.

I begyndelsen var det primært folk fra vores egen andelsboligforening – der boede jo ingen andre i Ørestad endnu. Senere kom andre beboere fra Ørestad Nord og nærområdet til, og snart deltog folk fra hele Ørestad. I 2004 blev der stiftet en decideret registreret forening.

Formålet var at skabe netværk og fællesskaber blandt os nye beboere og at arrangere aktiviteter, der kunne give indblik i den bydel, vi var ved at flytte ind i. Derudover var formålet at udbrede kendskabet til Ørestad og være et aktivt, kulturelt netværk for beboerne. Vi lavede både oplæg, små besøg og rundvisninger.

Efter 12 år lukkede Ørestad Kulturforum i 2015. Byen var vokset, nye fællesskaber var opstået, og interessen for en samlet beboerforening for hele Ørestad var ikke længere til stede.

^{Amagerbladet, august 2003}

Som det er med andre dele af Ørestad, er Amager Fælled-kvarteret også lidt svær at definere. Det meste er natur, men i den østlige kant, bag metrohøjbanen, ligger der en lang, smal stribe boliger og institutioner, kaldet Amager Fælled Øst.

I den sydlige ende af området var der planlagt et boligområde – det egentlige Amager Fælled Kvarter – men det blev opgivet og flyttet efter omfattende protester. Byggeriet af et nyt boligområde, Fælledby, blev i stedet startet et par hundrede meter længere mod vest. Det er dog stadig lidt uklart, om det egentlig hører til Ørestad eller ej.

Amager Fælled - selve fælleden - er et stort (220 hektar) bynært naturområde i den nordvestlige del af Amager. Det er kendt for sine mange forskellige typer natur og landskab: eng, mose, sø, skov osv. Området har en rig historie og blev tidligere brugt som fællesgræsning (fælled), og senere som militært øvelsesområde og losseplads.

I dag er Amager Fælled et rekreativt naturområde og en del af den endnu større (3.500 hektar) Naturpark Amager. Og kvæget er tilbage, da naturforvaltningen foregår ved at holde køer og heste i nogle dele af området.

Hjertestien på Amager Fælled er en afmærket motionsrute, der blev etableret i 2009 som et samarbejde mellem Hjerteforeningens Lokalkomité Ørestad‑Vestamager (nu Hjerteforeningen København S) og foreningen Ørestad Stavgang.

Stien fører gennem Amager Fælleds natur og forskellige landskabstyper – skov, krat, vand og åbne vidder. Undervejs passerer man også den lille bakke, hvorfra der er udsigt over Amager og ind mod Københavns tårne. Ruten er markeret med Hjerteforeningens røde skilte og findes i to længder på cirka 3,4 og 5,9 kilometer.

Baggrunden for Hjertestien går dog længere tilbage. I maj 2004 arrangerede vi en motionsdag med stavgang på Amager Fælled i samarbejde med Ørestadsselskabet (nu By & Havn) og Københavns Finske Forening – stavgang siges jo at være en finsk opfindelse ;-)

Efter arrangementet opstod ønsket om at skabe en tryg og fast rute samt et fællesskab for hverdagsmotion i naturen, særligt for ældre beboere, der gerne ville gå på fælleden, men følte sig utrygge ved at gøre det alene.

Over tid udviklede Hjertestien sig til et samlingspunkt for både motion og socialt fællesskab i bydelen. Gruppen tog ikke kun ture på fælleden, men også længere ud i verden – helt til naturen i Lapland og til byvandringer i Helsinki og Bruxelles.

Den mangfoldige natur på Amager Fælled giver gode muligheder for at lære de vilde urter at kende – noget der også er en af mine egne store interesser.

“Spiselige planter på Amager Fælled” – eller kort Spis Amager Fælled – er et almennyttigt initiativ, der handler om at komme tættere på naturen omkring Ørestad. Tanken er, at folk mødes for at gå ture, finde de helt almindelige spiselige planter ude på fælleden og eventuelt lave simpel naturmad sammen.

Projektet bygger på respekt for det vilde landskab og ønsket om at passe på et bynært naturområde. Det udvikler sig stille og roligt, efterhånden som der er tid og kræfter til det, men har dog været i gang i mange år allerede – de første ture blev arrangeret i 2011.

Københavns Kogræsserlaug er et aktivt fællesskab, der kombinerer naturpleje, lokalt engagement og praktisk arbejde på fælleden. Dyrene er blevet et velkendt syn og en vigtig del af både biodiversiteten og hverdagslivet på Amager Fælled.

Lauget blev stiftet i 2014 i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening med det formål at skabe en frivillig forening, der kunne stå for naturplejen på fælleden. Året efter blev de første syv Hereford‑kvier sat ud på et syv hektar stort område ved Grønjordssøen.

Siden er græsningsarealet blevet udvidet flere gange, og besætningen er vokset. Undervejs skiftede man fra Hereford til den mere robuste race Skotsk Højland, og i 2020 kom der også Exmoor‑ponyer til.

Vi fulgte de første år med fra sidelinjen, men meldte os så ind – og har været medlemmer siden. Som medlem er man en del af et frivilligt fællesskab, der hjælper med naturplejen på Amager Fælled. Man deltager i tilsyn med dyrene, holder øje med hegn og vand og hjælper med de praktiske opgaver i foldene i løbet af sommerhalvåret.

Medlemskabet handler også om at være tæt på naturen og bidrage til biodiversiteten i et af byens største grønne områder – at engagere sig lokalt og være med til at passe på fælleden i fællesskab.

I daglig tale er Ørestad City området langs metrobanen mellem Vejlands Allé og Øresundsmotorvejen. Men definitionerne er ikke ens. Grundejerforeningerne regner ikke Bellekvarter som en del af Ørestad City – eller af Ørestad overhovedet. Og i Københavns Kommunes kvarteropdeling ligger flere af de centrale funktioner, mange forbinder med Ørestad City (Field’s, Ørestad Station osv.), faktisk uden for området.

^{Ørestad City i tre udgaver: i daglig tale, efter grundejerforeningen og ifølge Københavns Kommune}

Metrohaverne er en række små byhaver og plantekasser under metrohøjbanen. De fungerer som et havefællesskab samt et åbne opholdsrum, hvor beboere og besøgende kan gå igennem eller følge med i, hvordan planter og dyreliv udvikler sig i et tæt byområde.

Metrohaverne blev etableret i 2012/2013 som et udviklingsprojekt i samarbejde mellem By&Havn, Amager Vest Lokaludvalg, Miljøpunkt Amager og Grundejerforeningen Ørestad City. Formålet var at skabe mere byliv langs kanalgaderummet i Ørestad.

I begyndelsen var det to testhaver (tegnet af 1:1 Landskab), adskilt af trævægge, som blev plantet til af aktive beboere fra nærområdet.

^{Metrohaverne nyanlagt i maj 2013}

I 2013 blev en forening stiftet.

Senere blev haveområdet udvidet, og nogle år efter etablerede grundejerforeningen nogle plantekasser.

^{Arbejdsdag i Metrohaverne - nu med liv i plantekasserne, juni 2019}

I sommeren 2012 fik jeg opgaven at hjælpe med at etablere og passe en urtehave oppe på taget af Field’s indkøbscenter. Den lå på tagterrassen ved Steen & Strøms personalekantine, og formålet var at dyrke urter og grøntsager netop til kantinen. Kompostbeholderen var både til haveaffald og grønt køkkenaffald, og den færdige kompost blev så brugt i taghaven.

Det var samtidig et pilotprojekt for en eventuel større taghave på de offentligt tilgængelige dele af taget samt for eventuelle dyrkningsmuligheder inde i indkøbscentret.

Taghaven blev desværre nogle år senere fjernet på grund af noget byggearbejde og flytning af faciliteter.

^{Havearbejde oppe på taget af Field's, juni 2012}

Ørestad Syd er den sydligste del af Ørestad og burde jo være nem at definere… men nej.

I daglig tale er Ørestad Syd boligområdet langs metroen, fra Øresundsmotorvejen til grænsen til Tårnby. Nogle gange regner man dele af kolonihavekvarteret på den østlige side med. Og nogle gange splitter man Ørestad Syd efter de to grundejerforeninger i Ørestad Arenakvarteret og Ørestad Syd.

Følger du Københavns Kommunes kvarteropdeling, begynder Ørestad Syd ved Vejlands Allé, på vestsiden af Ørestad City, snupper Field’s og Ørestad Station fra City og inkluderer alle de københavnske dele af Kalvebod Fælled samt øen Skrædderholmen mellem Amager og Sjælland.

Ørestad Urbane Haver var en nyttehaveforening på Ørestad Syds dengang tomme byggegrunde. Haverne startede 2006/2007 som "Ørestad mobile øko-haver" - og årsagen til det lidt spøjse navn var, at Ørestadsselskabet havde haft meget dårlige erfaringer i en anden forbindelse, hvor en anden ikke endnu ibrugtaget byggegrund var midlertidigt lånt ud, men hvor udlåneren begyndt at lave protester når byggegrunden skulle leveres tilnage og tages i brug. Derfor skulle vi forpligte os at flytte havelodderne hver år, så der ikke ville opstå risiko for for meget tilknytning til én bestemt placeringen.

Efter første år i jorden, og med voksende tillid, fik vi mulighed for en mere blivende placering. Og mens arbejdet for at klargøre nye haver var i gang, flyttede vi de gamle haver midlertidigt i nogle havekasser.

^{Havekasser i Ørestad Syd, maj 2008}

De nye haver blev anlagt i forbindelse med et midlertidigt aktivitetsområde "Plug N Play", og fungere samtidig som et samlingssted for de allerførste beboere i området, samt de mange besøgende som var nysgerrige for det kommende boligområde.

Haverne lukkede i slutningen af 2016, da der området skulle tages i brug for boligbyggeri.

Amager Urbane Haver er en videreførelse af Ørestad Urbane Haver. Navneskiftet fra “Ørestad…” til “Amager…” skyldes, at foreningen efter lukningen af haverne i Ørestad Syd begyndte at lede efter nye placeringer andre steder på Amager. I en periode havde foreningen også haver i Amager Øst, før den fandt sin nuværende placering – igen i Ørestad Syd, men denne gang lidt længere mod nord, i Arenakvarteret.

Havelodderne er relativt små, men netop derfor gode til afslappet "hobbydyrkning", som jo handler mere om hygge end decideret grøntsagsproduktion. Vi har dyrket fx løg og rødbeder, og har eksperimenteret lidt med busktomater.